Tips til at vælge den rette rulleport

Overvejer du at investere i en rulleport til din bolig? Der er rigtig mange fordele ved at vælge en rulleport til garagen. Men hvordan udvælger man lige den helt rigtige? I denne artikel vil du få nogle gode fif til, hvad du bør have i tankerne, når du skal ud og investere i en rulleport, så du kan finde frem til den mest optimale løsning for netop din situation.

Hvad bør man være opmærksom på, når man køber en rulleport?

Der er naturligvis en del faktorer, der spiller ind, når du skal vælge rulleport. Nogle af dem er måske ikke relevante for dig mens det for andre er godt givet ud at give lidt flere penge for noget andet. Nogle af de ting, der gør sig gældende, er:

  • Støjniveau
  • Varmeisolation
  • Automatisk aflåsning
  • Ventilationslameller
  • Udsynslameller

En rulleport fungerer ved at køre op og ned, og dette kan naturligvis ikke undgå at give en form for støj. Det er dog muligt at gå efter en type med støjsvag rulleport. Det kan være rart for dig, der eksempelvis har små børn, der sover til middag udenfor, ved garagen, eller bare til dig, der gerne vil være foruden de unødvendige støjgener.

Er din garage opvarmet? I så fald vild et helt klart være smartest for dig at gå efter en port med varmeisolering. Vælger du en type, der ikke er varmeisoleret, så vil du have en meget stor, bare flade, hvor varmet fra garagen fosser ud. Det vil du helt sikkert kunne mærke på pengepungen, ligesom det kan være svært at holde en nogenlunde temperatur inde i rummet.

Automatisk aflåsning er ikke en nødvendighed, men det kan være rart for nogle.

Ventilationslameller kan være en god ting at have, men dette er ikke en nødvendighed. Det er dog rart at du kan få skiftet luften ud i garagen uden at skulle have hele porten til at stå åben. Dette gælder især om vinteren, hvis du har en opvarmet garage. Sammen med ventilationen kan du også vælge udsynslameller. Det er gennemsigtige lameller, der fungerer som en slags vinduer. Her kan der komme lidt naturligt dagslys ind i garagen, og så kan du naturligvis se ud af dem.

Hvad er vigtigt for dig?

Hvor mange af disse faktorer, der er vigtige for dig, må du opveje i forhold til pris. Den mest afgørende faktor er dog hvor vidt du ønsker varmeisolering, da dette vil tjene sig ind over tid grundet mindre varmetab.