Derfor kan du med fordel ansætte en revisor

I forbindelse med den administrative økonomihåndtering i en virksomhed eller anden samfundsinstitution kan det være nødvendigt med professionel hjælp og rådgivning.
Dette arbejde foretages af en revisor.
At forholdene omkring økonomien bliver håndteret korrekt er afgørende for driften og virksomheds tillid udadtil, og det er nødvendigt, at regnskaberne lever op til gældende lovgivning og standarder.

 

For at kunne fungere som registreret eller Statsautoriseret revisor kræver det autorisation fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvilke opgaver løser en revisor?
I praksis er betegnelsen ’revisor’ en ubeskyttet titel, som dækker over en medarbejder, der varetager håndteringen af en virksomheds økonomiske forhold.

En statsautoriseret revisor er universitetsuddannet til professionelt at håndtere arbejdet omkring de økonomiske forhold i en virksomhed, firma eller anden institution. Det er afgørende for tilliden i og omkring en virksomhed, at dens regnskaber lever op til de gældende lovmæssige regler og procedurer på området.

En revisor skal være kompetent til at samarbejde med forskellige fagområder og virksomhedstyper. Derfor betyder kommunikation en stor del af arbejdet og er medvirkende til at højne kvaliteten af opgaveløsningen.

Der findes flere arbejdsopgaver, som en revisor er uddannet til at løse – herunder hjælp i forbindelse med:

  • Årsregnskab
  • Bogføring
  • Selskabsstiftelse
  • Outsourcing
  • Økonomisk rådgivning (f.eks. omkring skat og moms eller told og afgifter)

Hvad betyder revision?
Revision dækker over den arbejdsopgave, som en revisor udfører. Ved en revision udføres der arbejdsopgaver i forbindelse med en eller flere af de regnskabsrelaterede arbejdsopgaver.

Når en virksomhed iværksættes og stiftes, kan det være nødvendigt at få professionel, økonomisk rådgivning for at sikre, at virksomhedens økonomi lever op til gældende lovgivning.

Ved revision af en virksomheds eksisterende regnskaber omkring økonomi og håndtering af løn, kan en revisor sikre, at håndteringen af disse foregår efter de gældende standarder.

Revision er med andre ord den professionelle og eksterne håndtering af en virksomheds økonomi og regnskaber.

Hvad er formålet med revision?

  • Sikring af at en virksomheds økonomi og regnskabshåndtering lever op til lovgivning og gældende standarder
  • At en virksomheds regnskaber gennemgås af en ekstern partner for at højne tilliden til økonomihåndteringen
  • At anpartsselskaber og aktieselskab (sammen med visse andre typer af virksomheder) lever op til den lovpligtige revision, som disse specifikt er underlagt
  • At økonomihåndteringen i en virksomhed er uvildig og derfor ikke må foretages af en part, som har en økonomisk tilknytning til den pågældende virksomhed

Hvor kan revisorer ansættes?
En revisor kan ansættes i det offentlig såvel som i det private samt i både små og store virksomheder.

Statsautoriserede revisorer ansættes til at løse opgaver både i større samfundsinstitutioner såsom banker, forsikringsselskaber samt skatteforvaltninger samt i deciderede revisionsvirksomheder.
I denne forbindelse vil de være ansat i regnskabs- eller økonomiafdelingen.

En uddannet revisor kan vælge at opstarte egen selvstændig revisorvirksomhed og kan derved selv have flere forskellige typer af kunder. Disse vil typisk være små og mindre lokale virksomheder.

Der skal være en ekstern revisor ansat i virksomheder, som har bestemte kendetegn for deres organisation. Dette drejer sig både om en bestemt størrelse af virksomhedens omsætning samt et bestemt minimumantal af ansatte i virksomheden.