Alkoholiker

Netop alkoholiker er en betegnelse, som man i de fleste situationer forsøger at undgå at bruge. Det er nemlig for det meste et begreb, som er meget nedsættende om et menneske, som oplever problemer med alkohol. Det kan samtidig være yderst svært at afgøre, hvornår man egentlig er afhængig af alkohol. Afhængighed er samtidig noget som vi kender fra meget andet end alkohol. Det forekommer også når man taler om rusmidler, gambling, odds og lignende. At være afhængig af noget som ikke har et positivt virke på din krop og dit sind, er noget som man bør tage meget seriøst, da det kan gå hen og udvikle sig til problemer. Problemerne kan blive så store, at du ikke selv kan se det længere, eller ikke selv kan rette op på det, og der er det vigtigt man får søgt hjælp.

Afhængig af alkohol?

Det er en meget hårfin grænse, og den kan i mange tilfælde være svær at afgøre. Du kan nemlig godt have et stort forbrug af alkohol, uden at du nødvendigvis er afhængig af det. Dog er der seks symptomer som man kigger meget på, og man siger, at hvis man kan genkende eller har minimum tre af de seks symptomer, så er man det, som man vil kalde som afhængig. Symptomer er:

  • Stærk trang til alkohol, som er svær at modstå.
  • Svækket evne til at styre, hvor meget du egentlig drikker.
  • Abstinenser som typisk vil være rysten på hænderne, når du ikke indtager alkohol.
  • Du udvikler en tolerans for alkohol, så du kan drikke mere end tidligere, uden du føler du er fuld.
  • Du bruger meget tid på at drikke, og det har fået en dominerende rolle i dit liv.
  • Hvis du fortsat drikker, selvom du har fundet ud af, at du kan skade dig selv, miste dit job, gøre dit helbred værre eller skade din familie.

Det er dog i sidste ende noget du selv skal nå frem til. Det er også godt, hvis du har nogle tæt på dig, som kan være med til at holde øje. Du bør som bekendt derfor også holde øje med disse seks symptomer, og være klar på at sige til din ven eller din kære, at de måske lige bør skrue lidt ned for indtagelsen af alkohol. Alkohol er nemlig ikke godt for kroppen, og det er specielt ikke sundt i større mængder over længere periode.

Bør jeg nedsætte forbruget?

Det er et spørgsmål som kan være meget svært at svare på. Det afhænger nemlig meget af den enkelte og dets indtag af alkohol. Man behøver nødvendigvis ikke altid at nå frem til, at man har fået en afhængighed til alkohol. Det kan også være, at man blot har fået et større og måske et for stort forbrug af alkohol, som på en eller anden måde giver problemer. Et stort forbrug af alkohol vil som regel være det, som man afgør ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger, så det er relevant at undersøge det nærmere. Det man vil beskrive som et problematisk forbrug af alkohol er, hvis det skaber problemer i dit liv og i din hverdag. Det kan nemlig i sidste ende føre til, at du vil udvikle en afhængighed, som så kan være yderst svær at komme af med. Du bør derfor overveje at søge hjælp, hvis enten selv du føler eller har en tanke om, at det er på vej i den forkerte retning. Det kan også være en bekendt har nævnt noget om det til dig, og der er det netop vigtigt du er opmærksom, hvis det er du høre det fra nogle du kender. Du kan læse meget mere her https://www.alfakbh.dk/alkoholiker/